Kontakt os idag    |    +45  2568 2568    |    info@postedmedia.dk

8 tips til at vælge den rigtige baggrundsmusik til din video

Del på facebook
Facebook

Musik er et af de mest magtfulde elementer til at skabe en følelsesmæssig forbindelse til dit publikum. Hvis din seer føler en forbindelse til din virksomhed eller din annonce, så bliver de naturligt tiltrukket til at undersøge detaljerne og udvide deres forhold til din virksomhed eller brand.

Med dette in mente er her 8 tips til at vælge den perfekte baggrundsmusik til din markedsføringsvideo:


1. Overvej musikkens rolle

Bestem hvilken rolle musikken skal spille i din markedsføringsvideo. Skal baggrundsmusikken understøtte eller drive dit budskab?

Hvis man bemærker baggrundsmusikken for meget, kan det i nogle tilfælde være problematisk i forhold til klarheden af dit budskab. Bestem, om du formidler letforståelige oplysninger og følelser, eller om du forsøger at give tekniske detaljer, som din seer skal fokusere på uden distraktion; dette vil diktere, hvilken slags musik du skal bruge.

Hvis du forsøger at formidle detaljeret teknisk info, skal du vælge simpel understøttende musik, som ikke trækker opmærksomheden fra seeren. Hvis du forsøger at formidle brede koncepter, så søg efter baggrundsmusik der fremkalder flere følelser.

2. Brug musikkens intro og outro som rammer

Overvej at give din musik eller dit lyddesign en fremtrædende rolle i åbnings- og lukningssektionerne af din video, der fungerer som rammer for indholdet. Dette hjælper med at sætte tonen, binde dit budskab sammen og efterlader dine seere med en følelse af komplethed. En måde at gøre dette på er at sammenkoble musik eller lyddesign med et billede i tre til fem sekunder. Ved at bruge musik eller lydeffekter aktivt kan man også opdele sin video i kapitler eller segmenter.

3. Find referencemusik

Hvis du finder noget musik, som du synes passer til din video, er der mange steder online, du kan forsøge at finde noget, der minder om (pas på copyright-problemer). Det anbefales dog at sende dine referencer til en komponist, som kan tilpasse musikken målrettet til netop din video. Som dit kreative kort er det her nyttigt at sende referencemusik med for at give komponisten en klar følelse af stemningen, genren og tonen af det, du leder efter.


4. Kend dit budget

Afhængigt af om du hyrer en komponist til at kreere originalmusik, eller du betaler for en licens til at bruge underlægning fra et musikbibliotek, kan et musikbudget variere meget. Du kan let komme af med 50-500,- DKK for adgang til biblioteksmusik til små virksomhedsvideoer og videoer til personligt brug (dvs. ikke til broadcast eller store firmaannoncer). For en kompetent komponist skal du regne med 1500,- DKK og opefter for originalmusik til en kort video.

5. Overvej at hyre en komponist

I markedsføringsvideoer som skal ramme den helt rigtige følelse, kan det være en stor fordel at have en komponist på jobbet. Du får mere kontrol, da du er i direkte kontakt med formidleren, hvilket gør det lettere for dig at ramme præcis den stemning, der passer til din video. Hvis du fx vil lave en explainer-video, som fortæller om dit brand og fungerer som en introduktion til din virksomhed, ville det være fornuftigt at sætte penge i dit budget af til at betale en komponist for at kreere et personligt og karakteristisk stykke musik, som gør det let for forbrugeren at koble lydbilledet til din virksomhed. Hvis du har en række videoer, der skal produceres, er den musikalske sammenhæng i videoerne en anden vigtig ting at overveje – her kan en dygtig komponist hjælpe dig med at skabe den stærkeste musikalske branding.

6. Vælg musik som taler til dit publikum

Overvej hvilken demografi du vil ramme, når du vælger musik til din markedsføringsvideo. Er din målgruppe en gruppe som lytter til musik baseret på en kulturel stamme? Er de en del af et miljø, som associeres med en bestemt form for musik? Vil valget af en bestemt genre tale direkte til hjertet af seeren, du forsøger at nå? Hvis du forsøger at nå et bredt marked eller mange aldersgrupper, skal du søge efter musik, der er bredt tiltalende. Du ønsker ikke at fremmedgøre dig fra dit publikum med alt for genrespecifik musik.

7. Tempo og rytmik

Hvis du vælger musik med en ensartet rytme, kan du arbejde med stop-and-go (pauser og breaks i musikken) for at fremhæve vigtige pointer. Det kan i nogle tilfælde være en god måde at betone et budskab på. Dog skal man passe på med at overanvende denne teknik, da den så vil miste sin effektivitet.

8. Brug public domain-musik

Leder du efter musik, som er kulturelt genkendeligt, men mangler budgettet til at licensere Star Wars-temaet? Så skal du overveje velkendte kompositioner, som er overgået til public domain.

Public domain-musik er skabt af en komponist, der har været afdød længe nok til, at den intellektuelle ejendom bliver offentligt domæne. Brug af dette offentlige domæne kræver ikke et dyrt licensgebyr eller royalties. I de fleste lande, der har underskrevet Bernerkonventionen (en international aftale om copyright til litterære og kunstneriske værker) strækker ophavsretten sig til 50 eller 70 år efter komponistens død. Efter denne periode bliver deres kompositioner public domain. Et eksempel kunne være ‘Happy Birthday to You’.

Følg os på facebook

KONTAKT OS

Har du spørgsmål, eller søger du et tilbud på videoproduktion så kontakt os i formularen.

Copyright © Posted Media. All rights reserved.
8 tips til at vælge den rigtige baggrundsmusik til din video