Kontakt os idag    |    +45  2568 2568    |    info@postedmedia.dk

Smartphone-optagelser som brandet indhold — go eller no-go?

Del på facebook
Facebook

Kan man bruge sin smartphone til at lave relevant videoindhold til sin virksomhed? Og hvornår og hvorfor skal man investere i professionel videoproduktion?

Du kan gøre meget selv, når det kommer til indhold på sociale medier. Hvis du bare har en smartphone med et kamera, kan du både dele billeder og video. Men hvornår er det en god idé at varetage videoindholdet selv, og hvornår er en professionel produktion nødvendig?


En hurtig løsning

Din smartphone er altid inden for rækkevidde.

Dette altid tilstedeværende kameramedie gør din smartphone til et effektivt våben, når det kommer til at producere løbende relevant indhold, som fanger dine følgere og eventuelle kunders interesse.

Du kan have din smartphone med på arbejde, ‘ude i marken’, og tage in-action-billeder og video af din arbejdsdag, som du kan bruge til at give brugerne på sociale medier et mere personligt indblik, som er med til at øge troværdigheden for din virksomhed.


Forbliv relevant

Ved at bruge din smartphone til at fange interessante eller underholdende hverdagssituationer og dele dem med dine følgere eller potentielle kunder, holder du dem engagerede og din virksomhed relevant.

Det er selvfølgelig vigtigt, at dit indhold har en vis standard, men for at imødekomme konkurrenceniveauet fra andre virksomheders opslagsfrekvens på fx Facebook, er det anbefalet at poste indhold mindst én gang hver dag. Derudover viser alle undersøgelser på området, at videoindhold når længst ud, og er det klart mest engagerende format på sociale medier. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan og hvornår man kan bruge sin smartphone som et led i sin videomarkedsføring på sociale medier.


Øg din troværdighed

Hvem elsker ikke at komme ‘bag kulisserne’?

Som forbruger opfatter man altid en virksomhed mere troværdig, jo højere gennemsigtighed den udstråler. Brugere efterspørger mennesket bag produktet. Trygheden, i at føle at man kender den man handler med, øger tilbøjeligheden til at handle.

Smartphonen er et effektivt våben til at give indblik. Du kan dele små nyheder eller milepæle, som virksomheden har opnået. I kan fx fejre et salg med en middag. Du kan optage små videoer med updates omkring ændringer eller udviklinger i virksomheden. Du kan sågar optage små stories fra en julefrokost eller en business-rejse. Hvad end der passer til din branding, er der mange steder, hvor fornuftig brug af kameraet i din smartphone kan være medvirkende til at holde dine følgere engagerede og forblive relevant for dine kunder.


Når smartphonen ikke er nok

Du skaber værdi for din virksomhed gennem dit indhold. Det er dit ansigt udadtil til dine kunder.

Enhver succesfuld virksomhed rammer på et tidspunkt et stadie, hvor der skal smides penge efter videoannoncering. Her skal du konkurrere med andre spillere indenfor dit felt, som allerede er aktive med professionelt produceret videoindhold. Her kommer de hjemmelavede videoer til kort, og en professionel velproduceret video bliver nødvendig.

Om det er en So-Me-reklame, en profilvideo eller en produktvideo du skal bruge, kan en investering i en velproduceret marketing-video aflaste dig på mange områder.

  • Tid
    Kvalitet tager tid. En velproduceret 1-minuts-video kræver bogstaveligt talt hundredvis af timer. En god del af den tid går på præproduktion; at forstå branchen, kundetypen og målgruppen og at udvikle det rigtige koncept, budskab og historie. Derefter kommer produktions- og postarbejdet som omfatter optagelser på location, klip, grade, lydproduktion, grafisk design, speak, evt. animation osv. Hvert af disse komponenter er kritiske for helheden af produktet og tager tid.

  • Penge
    For at kunne leve op til industristandarden, er det vigtigt, at udstyret der bruges til produktionen af en annonceringsvideo, er af høj kvalitet. Et hurtigt overslag på udstyr for en professionel videoproduktion ryger snildt op over 100.000,-.

  • Branding
    Hvis din annonceringsvideo gør, hvad den skal – informerer om din virksomhed, produkt eller service på en klar, præcis og overbevisende måde – vil den sandsynligvis blive et dominerende branding-element på dit website, blive delt på sociale medier, screenet på konferencer og messer, og i sidste ende blive én af de første ting dine potentielle kunder ser om din virksomhed. Forudsat at dette er dit mål, er det fornuftigt at vise sig fra sin bedste side og få seernes opmærksomhed med det samme. Hvis videoen ikke passer til dit brand, ikke afspejler kvaliteten af dit produkt eller din service, ikke præsenterer din virksomhed præcist og ikke har en rød tråd til din marketingstrategi, bliver den ikke en succesfuld del af den, og kan i værste tilfælde ende med at skræmme potentielle kunder væk.

  • Holdbarhed
    Når man foretager en stor investering, vil man gerne have at den holder længe. En god annonceringsvideo skal være tidsløs. Den skal kommunikere dit budskab og dit produkt på en måde, der vil bestå tidstesten. Man bør ikke forsøge at udnytte en trend. Videoen skal være klar, præcis og i sidste ende forstærke dit budskab uden unødig støj. En god annonceringsvideo kan være relevant i mange år. I en tid hvor hjemmesider opdateres årligt, er det ikke nogen dårlig idé at have en video, der kan køre på tværs af opdateringer.

  • Differentiering
    Med de millioner af annonceringsvideoer som produceres hvert år, er det vigtigt, at man skiller sig ud. Du har brug for en målrettet video, der er tilpasset til dig og din virksomhed. En unikt udtænkt og mindeværdig video, som passer godt til din branding, kan være et fantastisk redskab til at nå ud til dine kunder.

  • Detaljen
    De mange små detaljer, som indgår i en videoproduktionsproces, som musikvalg, lyddesign, klippestil, grade og meget mere, er ofte de små detaljer, som gør en video rigtig god. Hvis man investerer penge i at få det rigtige musikspor, den rigtige repræsentant eller den perfekte location, kan det gøre hele forskellen, når det kommer til at skabe en video, der skiller sig ud fra konkurrenterne.

  • Samarbejde
    Det er vigtigt at arbejde sammen med en videopartner, som kan hjælpe dig, som dit videobehov vokser. Når du indgår et samarbejde med et produktionsselskab, hyrer du et hold med erfaring og evner til at hjælpe dig med at udvikle en videostrategi og producere mere videoindhold henad vejen. Da din videopartner forstår dit firma, din branche, dit budskab og din visuelle stil, er det kun fornuftigt at udnytte den eksisterende viden til at fortsætte med at skabe videoindhold, der passer til dine marketingmål.

    Så hvad enten du overvejer at investere i en annonceringsvideo, eller har brug for at overbevise din chef om, at du har brug for et større budget til videoproduktion, håber vi hos Posted Media, at du kan se fornuften i netop dette.

    Hvis du har et projekt, du vil have ført ud i verden eller har brug rådgivning til, hvordan du når længst ud med dine videoer, så står vi klar til at hjælpe.

    Kontakt os i formularen nedenfor — vi er altid klar på en snak!

Følg os på facebook

KONTAKT OS

Har du spørgsmål, eller søger du et tilbud på videoproduktion så kontakt os i formularen.

Copyright © Posted Media. All rights reserved.
Smartphone-optagelser som brandet indhold — go eller no-go?